GULD for 3. gang

Tørring Rideklub vandt for tredje gang de nordiske mesterskaber i voltigering, da mesterskaberne blev afholdt i Jarvenpaa i Finland 22-24 september 2017. Det blev en mentalt meget sjovere og nemmere tur hjem fra de 1000 søers land; en tur som naturligvis skulle tilbagelægges i bil, da hesten Cairo er en ret vital del af præstationen og skulle med.
Den ambitiøse trio (Leon, Charlotte og Cairo) havde en podieplads som mål, men turde ikke drømme om guld, da hesten Cairo er en helt ny hest i forhold til at deltage i de helt store stævner.
- Det at vinde guldet endnu engang og for 3 gang er helt ubeskriveligt, siger Charlotte Præstgaard.
-Vi havde 4 super gode runder og Cairo gik som en drøm, fortsætter longefører Præstgaard.
-Da Leon lavede sin 3 runde, som sad lige i skabet, vidste vi at det kunne lykkes at vinde guld igen. Så 4 runde, hvor det er Freestyle, skulle vi bare nyde turen og gøre som vi plejer; nemlig at gi den gas, slutter en stolt Charlotte Præstgaard.

14 dage før i Esbjerg ved DM snuppede trioen også lige det danske mesterskab.

Joey Præstgaard og Mathilde Fuhr Frandsen startede også i Finland i CVI klasser (voltigerings international stævne). Begge havde så gode runder at de kvalificerede sig til *2 og NM klasser. Joey ønskede ikke at starte, da der er andre øvelser i *2, som ikke var øvet, men Mathilde var klar - med selvtillids-rygsækken fyldt op efter at have vundet *1 senior ved CVIet og Landsmesterskabet ved DM for *1 senior. Mathilde gjorde det så godt, at hun fik en 5. plads i NM - og havde søndagens 3. bedste freestyle :)
I ønskes stort tillykke med de flotte resultater.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Seneste nyheder

Kommende aktiviteter